Vi elsker at lære af nøglepersoner i branchen. Derfor har vi skabt Hotel Corner — inspireret af Hyde Park Speakers’ Corner — hvor vi giver folk fra branchen en platform til at dele deres historier og erfaringer. Det kan handle om alt fra servicetips og teambuilding til personaleansvar samt den bedste og den værste gæsteoplevelse. Ordet er frit. I denne måned har vi givet ordet til Kenneth Pedersen, CEO, Charlottehaven.

I hybrid-bebyggelsen Charlottehaven på Hjørringgade er der gennem 20 år blevet skabt en helt særlig stemning, som vi ønsker at dele med folk fra nærområdet. Derfor vil stedet med den unikke kombination af hotel, konference- og fitnesscenter, café og selskabslokaler i den nærmeste fremtid skabe forskellige tiltag, der skal få de lokale til at lægge vejen forbi.

“Efter min tiltrædelse som ny CEO for Charlottehaven, ønsker vi at åbne stedet endnu mere op for besøgende udefra. På hotellet, hvor intentionen fra start var at kombinere hjemmets hyggelige base med et højt facilitets- og serviceniveau, er der et ønske om at blive en relevant og markant del af Østerbro og Nordhavn. Det skal bl.a. ske ved at åbne caféen mere op, inddrage de lokale i forskellige arrangementer, opføre nye udendørs terrasser med servering foran bygningerne The Tower og The Garden samt gøre The Towers tagterrasse på 16. etage endnu mere interessant for vores gæster.”

Selv om der sker nye tiltag omkring Charlottehaven, vil jeg understrege at det stadig er grundlægger og afdøde Finn Harald Simonsens vision om at skabe et lokalt sted, hvor fokus bl.a. er på nærhed, imødekommenhed og åbenhed.

Bebyggelsen er opført i to etaper på den gamle Kryolitgrund – i første etape blev der bygget 178 udlejningsboliger, som slog dørene op i 2001. Anden etape i 2004 rummede møblerede hotellejligheder, et servicecenter med fitness, swimmingpool, konferencefaciliteter, café, restaurant og en børneinstitution. I 2020 kom det arkitektonisk præmierede hoteltårn The Tower med udsigt ud over Østerbro og Nordhavn.

Inddrage folk fra Østerbro

Efter en udfordrende start med The Tower midt i coronatiden, er det kun gået fremad for Charlottehaven, som nu ønsker at være en endnu mere markant del af Østerbro. Selv om Charlottehaven har ligget på Hjørringgade i 20 år, er det stadig et relativt ukendt sted for en del Østerbroere.

”For brugerne af vores Health Club og de beboere, der bor i private lejligheder tæt på, har Charlottehaven været en stor del af hverdagen, og nu ønsker vi at inddrage folk fra hele Østerbro i det, vi går og foretager os hver dag.

Det er derfor, vi gerne vil have de lokale til at komme herind til begivenheder som Halloween, jul, nytår og lignende events. Vores arrangementer skal være for alle og ikke kun for Health Clubs medlemmer og vores hotelgæster.

Fakta

Placering:
Østerbro, København

Opført:
2004–2005

Indhold:
Servicerede lejligheder, kontorer og fællesfaciliteter

Målgruppe:
Internationale og danske beboere samt virksomheder

Hjemmeside:
www.charlottehaven.com

Café åbner op

Som led i de planer er Charlottehaven godt i gang med at forandre caféopsætningen, så den åbner helt op og byder folk indenfor. Caféen har udeservering om sommeren i gårdhaven, der også byder på en dejlig naturlegeplads. Det er et oplagt sted for de lokale til at sidde og drikke en kop kaffe, nyde noget friskpresset juice fra caféens juicebar eller en lille frokost fra frokostkortet.

Over på den anden side ved The Tower, bliver der åbnet op for udeservering, da vi har fået tilladelsen fra Københavns Kommune. Det bliver en café med en enkel og nem servering med f.eks. kaffe, te, friskpresset juice, bolle med ost, et lille glas vin eller øl, charcuteri eller et ostebræt. Hensigten er at aktivere området ud mod Hjørringgade samtidig med, at vores hotelgæster kan benytte sig af caféen.

Forrygende udsigt

Oppe på toppen af The Tower er der en forrygende udsigt ud over København. Her ligger der en tagterrasse, der er åbent for alle, og som har plads til endnu flere besøgende:

”Vi planlægger, at man fremover f.eks. . kan købe et glas vin og lidt snack, som man kan tage med op på toppen og nyde sammen med udsigten. Det skal vi først teste, om det har en fremtid eller ej, men vi går med idéer om at måske få sat glas rundt om, så det bliver mere attraktivt at tage op på toppen af The Tower,”Helt generelt vil vi gerne åbne mere op.

Derfor er vi blandt andet gået i dialog med dem, som har stået for loppemarkeder på Frederiksberg, da vi ønsker noget lignende her på Østerbro. Vi vil gerne aktivere de lokale og afholde både inden- og udendørs loppemarkeder eller byttetøj-dage. Det skal være non-profit, så man betaler et lille fee for at leje et bord, men hvor alle pengene på en eller anden måde skal føres tilbage til noget på Østerbro.

Vi funderer stadig over, hvordan vi skal gøre det, men hele grundtanken er, at vi skal være noget for de lokale – helt som Finn Simonsen i sin tid forestillede sig. Nu vil vi bare gøre det meget mere tydeligt og markant.”

”Vi går også efter at få åbnet en udendørs fælles sauna med koldt bad. Det er et tilbud, der både skal omfatte vores hotelgæster, Health Clubmedlemmer og de lokale. Det er en del af vores helt store intention om at gøre meget mere for de lokale østerbroere,” slutter Charlottehavens direktør.

Bedste turist & Hospitality år for København

Efter et helt fantastisk år med mega turisme til København, mange koncerter og store kongresser i Bellacenter der for første gang i mange år strakte sig ind i juli måned, har vi kunnet konstaterer at alle aktører indenfor hospitality i København har haft de bedste resultater nogensinde.

Dette er selvfølgelig også gældende for Charlottehaven, der i 2025 får sit bedste års resultat nogensinde.

Jeg er både stolt og ydmyg over de resultater vi har opnået som team herude på Østerbro, og vil takke alle medarbejderne der virkelig har knoklet for denne succes og fremgang for året.

Resultatet er primært båret af langt højere belægning og flere gæster end foregående år, men også langt bedre gennemsnitspriser.

En ændret strategi på både priser og segmenter har båret frugt, og ikke mindst en stor tiltro til at vores produkt er så unikt og fantastisk at det kan og skal kunne bære en høj pris.

På trods af højere priser og højere belægning, har vi stadig formået at holde den høje standard og gæstetilfredshed, som er det absolut vigtigste.

Stærke rekrutteringer til ledergruppen

Vi har siden min start i midt Juni formået at onborde og tiltrække nogle af markedets bedste profiler, Jeg er utroligt stolt og glad for at vi har fået nogle virkeligt stærke kandidater på plads i ledergruppen, alle med stor erfaring og højt kompetenceniveau.

Og ikke mindst et godt og afslappet humør, der passer perfekt ind i vores team som samtidigt består af mange medarbejdere med årelang anciennitet.

Jeg kan med ro i maven sige at aldrig tidligere i min karrierer har jeg haft så mange kompetente ledere & kolleger samlet omkring mig på én gang.

Med dette har Jeg også en klar forventning om at Charlottehaven de kommende år vil fremstå med en mere tydelig stemme på hotel og konferencemarkedet, og fortsat være ledende indenfor health og fitness området og skabe unikke og fremragende resultater og høj gæstetilfredshed.